Decimalklasser

Aktiver decimalklasse    Ret decimalklasse     Deaktiver decimalklasse

Arkibas5 anvender bibliotekernes emnesystem DK5 til at danne henvisninger til de forskellige registreringer. Det er det talsystem, man kender fra bibliotekernes opstilling af fagbøger.

Arkibas abonnerer på systemet og der er derfor adgang til præcis lige så mange forskellige, som bibliotekerne har – MEN, de er som udgangspunkt ikke aktive i Arkibas5. Hvert arkiv skal selv aktivere de decimalklasser, der er brug for.

Aktiver decimalklasser

Kun decimalklasser, som arkivet har anvendt i Arkibas4, er aktiveret i Arkibas5.

Nye decimalklasser aktiveres således:

  • Åbn via fløjmenuen i venstre side >> Registreringsadministration >> Decimalklasser

I vinduet ses en oversigt over aktive decimalklasser. Hvis listen er lang, kan man anvende søgefeltet i toppen til at tjekke, om den ønskede decimalklasse allerede er aktiv.

Hvis den ikke findes:

  •  Klik på Vis inaktive i øverste højre hjørne. I vinduet ses nu en oversigt over inaktive decimalklasser (Bemærk, at den er mange sider lang).
  • Brug søgefeltet til at søge efter en passende decimalklasse. Bemærk, at man IKKE skal anvende *. Det er nok at skrive en del af det ord, man søger efter.

Eksempel: Du vil finde decimalklassen for motorcykler. Begynd at skrive i søgefeltet. Når du har skrevet ”motorc” vises en række muligheder:

62.726              Motoriserede køretøjer i øvrigt
62.7261            Værksteds- og instruktionsbøger for enkelte motorcykelmærker.
79.86                Motorsport
79.864              Motorcykelsport

  • Klik på en af mulighederne for at åbne den. I vinduet ses nu de stikord, der er knyttet til decimalklassen, og som hjælper med at vælge den rette.

Decimalklasse aktiver

  • Under stikordene klikkes i boksen Aktiv.
  • Afslut ved at klikke på Gem decimalklasse.

Decimalklassen er nu aktiveret og vil fremover kunne bruges i registreringerne.

Ret decimalklasse

Der er normalt ikke behov for at rette i decimalklasserne, bortset fra to ting:

Man kan tilføje egne stikord, og man kan deaktivere en decimalklasse, man ikke længere ønsker at kunne anvende.

  • Åbn via fløjmenuen i venstre side >> Registreringsadministration >> Decimalklasser. I vinduet ses en oversigt over aktive decimalklasser.
  • Find den ønskede ved hjælp af søgefeltet. Der kan både søges på decimaltallet og på emneord. Bemærk, at der IKKE kan anvendes * i søgningen.
  • Åbn decimalklassen ved at klikke på den.
  • Nye stikord tilføjes ved at klikke i feltet Stikord og begynde at skrive. Afslut med Enter.

Decimalklasse stikord

Deaktiver decimalklasse

Deaktivering gøres således:

  • Åbn den ønskede decimalklasse.
  • Fjern fluebenet i boksen Aktiv.
  • Afslut med Gem decimalklasse.

Den kan nu ikke længere anvendes i registreringen.

 

 

Relaterede artikler

Har du brug for yderligere hjælp?
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, så kontakt support.
Skriv til support