1. Hjem
  2. Pakning og bevaring
  3. Skader og konservering

Skader og konservering

Der er mange måder, arkivalier kan blive skadet på. Uanset hvordan arkivalierne er angrebet, kræver det behandling. Det er ikke alle former for behandling, arkiverne selv bør foretage, og det kan være nødvendigt at overlade behandlingen til en konservator. 

Snavs

Meget snavsede eller støvede arkivalier kan børstes af med en blød børste eller pensel. Fastsiddende snavs i mindre omfang kan evt. fjernes nænsomt med viskelæder. 

Skadedyr

Gammelt papir har ofte bidhuller fra sølvfisk og skægkræ (se mere under > 08g Sølvfisk og skægkræ), men der kan også være andre, mindre skadedyr i især fugtigt papir. Hvis man har mistanke om, at der er levende skadedyr i indleveret materiale, kan dette fryses i en særlig konserveringsfryser. Papirerne pakkes lufttæt (fx i plasticposer, hvor luften suges ud) og fryses ved minimum 38 graders frost i tre døgn. Derefter akklimatiseres de langsomt over de næste tre døgn (sluk fryseren og lad den stå uden at åbne), inden de pakkes ud. Undlad at fryse glasnegativer, malerier, film og lydbånd.  

Fugt 

Er arkivalierne let fugtige, så læg dem et tørt sted inden nedpakning. Ark tørres enkeltvis. 
Ved decideret vandskade i arkivet, kan det være nødvendigt med professionel konservering, eksempelvis ved frysetørring. 

Skimmelsvamp

Skimmelsvamp er giftigt og kan give alvorlige allergiske reaktioner. Arkiver bør derfor overlade behandlingen af skimmelangrebne arkivalier til professionelle. Det kan være nødvendigt at takke nej til at modtage angrebne arkivalier, da omkostningerne ved behandlingen kan overstige arkivaliernes historiske værdi. 

Relaterede artikler 

Forebyggelse, bevaringsplan og beredskabsplan

Anvisning for behandling af vandskadede arkivalier (Rigsarkivet)

Køb hjælp til håndtering af skadede arkivalier (Rigsarkivet)


Anbefalinger til håndtering af skimmelsvamp (Konserveringscentret Vejle)

Opdateret den 14. maj 2025
Har du brug for yderligere hjælp?
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, så kontakt support.
Skriv til support