Ophavsret eller copyright er den ret, som ophavsmanden til et værk (litteratur, billedkunst m.v.) har til at bestemme over anvendelsen af værket i en vis årrække. Ophavsretten til et værk gælder som udgangspunkt 70 år efter ophavsmandens dødsår. Reglerne om ophavsret er fastlagt i Lov om ophavsret.
Vær opmærksom ved publicering
Ophavsretten har betydning, når materiale fra arkivets samling publiceres offentligt, fx ved at blive trykt i bøger, gengivet i aviser, vist på hjemmesider, eller når det via registrering i Arkibas vises på arkiv.dk. Oftest vil det være i forbindelse med publicering af arkivets fotos, spørgsmålet kommer på tale, men også trykt materiale som fx avisudklip og bøger kan være underlagt ophavsret.
Det er den person, der publicerer materialet, der har ansvaret for at undersøge, om det er underlagt ophavsret. Det er også denne persons ansvar at få godkendelse til publiceringen af dem, der har ophavsrettighederne. Arkivet har ikke automatisk lov til at publicere noget, blot fordi andre har publiceret det. Hver gang materiale fra arkivet publiceres, skal det derfor sikres, at det ikke er underlagt ophavsret.
Ophavsret på aviser
For aviser gælder det, at journalister, fotografer og andre, som har leveret materiale til avisen, har ophavsrettighederne i 70 år efter deres død. Arkivet kan altså ikke publicere avisudklip, hverken på arkiv.dk, på Facebook eller på sin hjemmeside, medmindre udklippet er så gammelt, at ophavsretten er udløbet, eller man har indhentet tilladelse hos indehaveren af ophavsretten.
Rettighederne er ofte overdraget til avisen. Det er svært at sætte en præcis grænse for ophavsretten, fordi den er afhængig af de enkelte bidragsyderes dødsdag. På det Kgl. Bibliotek har man sat en grænse ved 100 år, idet man antager, at man derved ikke krænker nogen ophavsrettigheder. De 100 år er dog ingen garanti for, at materialet er uden ophavsret, og det er den, der publicerer materialet, der er ansvarlig for at undersøge ophavsretten.
Ophavsret på billeder
Grundlæggende skelner man mellem billeder, der er af ”værkshøjde” (dvs. kan betegnes som værker), og billeder, der ikke er. Værker er, groft sagt, professionelle billeder, mens amatørbilleder ikke formodes at have værkshøjde.
Amatørbilleder, der er taget før 1970, er ikke omfattet af ophavsretten, og de kan gengives uden tilladelse og vederlag. Fotografens navn skal dog altid nævnes, hvis man kender det.
Amatørbilleder efter 1970 er beskyttet i 50 år efter optageåret. Man skal altså have tilladelse af fotografen til at anvende billedet de første 50 år. Husk at fotografen stadig altid skal krediteres, også efter de 50 år er gået.
Professionelle billeder, inklusive pressefotos, formodes at have værkshøjde, og derfor gælder reglen, at billederne er beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død. Det har altså ikke noget at gøre med, hvornår billedet er taget, men hvor længe fotografen har været død.
Reklame- og portrætfotografier fra 1910 til 1995 anses for at have værkshøjde. I perioden 1910 til 1995 tilhørte ophavsretten bestilleren af billedet, medmindre andet var aftalt. Fotografen skal dog krediteres.
Hvis fotografen er ukendt, dvs. at der ikke er stemplet navn på billedet, og ophavsmanden heller ikke er blevet oplyst ved overdragelsen til arkivet, skal arkivet bestræbe sig på at identificere fotografen. Hvis det ikke lykkes, og arkivet anvender billedet, angives fotografen som ”Ukendt”. Samtidig skal arkivet på sin hjemmeside opfordre brugerne til at komme med oplysninger, som kan hjælpe til at identificere fotografen. Man krænker ikke ophavsretten ved at publicere et billede med ukendt fotograf, da man ikke har haft mulighed for at vide, hvem man skulle søge tilladelse hos. Men hvis en rettighedsindehaver melder sig, må man betale det normale honorar for brug af billedet.
Ved billeder af kunstværker kan kunstneren bag værket have ophavsret. Det er dog kun tilfældet, hvis kunstværket er billedets hovedmotiv, og det udnyttes kommercielt. Hvis billedet forestiller et kunstværk opstillet på et offentligt sted, fx en skulptur på torvet, må det altså gerne anvendes (hvis ikke fotografen har ophavsret). Men man må ikke tage et billede, der kun viser skulpturen, og udgive det som postkort.
Hvad må man og hvad må man ikke med ophavsretsbeskyttede billeder?
Arkivet må gerne indsamle og registrere billeder, der er omfattet af ophavsret. Man må også gerne vise billederne frem på arkivet, hvis der er brugere, der ønsker at se dem.
Billederne må gerne vises i en udstilling, også i kopi eller trykt på en planche eller et banner.
Når man bruger et billede, skal man altid kreditere fotografen ved at skrive navnet, hvis man kender det.
Arkivet må ikke uden tilladelse trykke billedet i et katalog, som kan tages med, når man forlader arkivet. Man må ikke vise billederne på internettet (hjemmeside, Facebook osv.) uden tilladelse.
Man må ikke bruge billederne som illustration i trykte bøger eller artikler eller udgive dem som postkort, plakat eller lignende uden tilladelse.
Derimod må arkivet som hovedregel gerne publicere billeder på arkiv.dk, da arkiverne er omfattet af SLAs aftale med VISDA om at måtte publicere billeder
VISDA – aftale om brug af billeder i digitale søgedatabaser
Hvis arkivet overdrager billedet eller en kopi af det til andre (fx forlag, aviser, private), er det op til modtagerne selv at afklare rettighederne med ophavsmanden eller rettighedsindehaveren, inden de gør brug af billedet.
Hvis ophavsretsindehaveren (dvs. ophavsmanden eller dennes arvinger) har givet tilladelse til anvendelse, er det uden betydning om billedet vurderes som et værk eller ej.
Husk at få tilladelse til at anvende indleverede billeder allerede ved overdragelsen. Dette gøres lettest ved at tilføje en passus til modtagelseserklæringen, hvori giver erklærer at have rettighed til billederne og hermed giver tilladelse til, at arkivet fremover kan anvende billederne på enhver måde.
Formuleringen i modtagelseserklæringen kan eksempelvis se ud som følger:
Specielt vedrørende billeder:
Efter overdragelsen har arkivet ret til:
- At benytte billederne til egne udstillinger og i egne publikationer
- At digitalisere fotografierne og anvende dem på egen hjemmeside og i databaser på internettet med adgang til arkivets registreringer
- At sælge kopier af fotografierne
Giveren bekræfter med sin underskrift at have ejendomsret eller fuld råderet over materialet ved overdragelsen til arkivet.
Det er også en god ide at lave en skriftlig aftale med arkivets medarbejdere om, at rettighederne for alle billeder, de laver på vegne af arkivet, tilhører arkivet.
Billeder på arkiv.dk
Når billeder, der er registreret i Arkibas, publiceres, kan de ses på arkiv.dk. Her vises billedet med vandmærket ”arkiv.dk” i nederste venstre hjørne. Vandmærket tilføjes af hensyn til den aftalelicens, som er indgået med VISDA, som forpligter arkiverne til at vise billederne med vandmærke. Vandmærket er der også for det tilfælde, at brugere får lyst til at “låne” arkivernes billeder fra internettet, uden at have fået tilladelse til det. Først når brugeren har fået eller købt billedet fra arkivet, er det uden vandmærke, og da er det som nævnt brugeren, der har ansvaret for, at ophavsrettighederne bliver overholdt.
Relaterede artikler
VISDA – aftale om brug af billeder i digitale søgedatabaser
Loven om ophavsret (Retsinformation)
Ophavsret avisartikler (Mediestream)