1. Hjem
  2. Love og bestemmelser
  3. Offentlige arkivalier

Offentlige arkivalier

Offentlige arkivalier er alle arkivalier fra den offentlige forvaltning og domstolene samt nogle virksomheder og organisationer, der er finansieret af det offentlige eller udøver beføjelser på vegne af det offentlige.  

Alle offentlige arkivalier skal i henhold til arkivloven afleveres til Rigsarkivet. Dog kan kommuner og regioner få tilladelse til at oprette kommunale og regionale arkiver efter arkivlovens §7, de såkaldte §7-arkiver.  

Sognerådsprotokoller, skoleprotokoller og lignende er eksempler på offentlige arkivalier, der ofte er blevet tilbudt lokalarkiverne. Hvis lokalarkiverne ligger inde med offentlige arkivalier, skal arkivet rette henvendelse til Rigsarkivet eller til det §7-arkiv, der dækker det pågældende område. Ligeledes skal arkivet henvise til Rigsarkivet eller det relevante §7-arkiv, hvis det får tilbudt offentlige arkivalier. 

Der kan dog gives dispensation til, at menighedsråd kan deponere deres arkivalier på et lokalarkiv, se 4f. Menighedsrådsarkivalier. 

Relaterede artikler 

Arkivbekendtgørelsen (Retsinformation)

Arkivloven (Retsinformation)

Menighedsrådsarkivalier

Arkivloven

Opdateret den 9. april 2025
Har du brug for yderligere hjælp?
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, så kontakt support.
Skriv til support